Aarhus Kommune – Børn i Balance, den tidlige indsats
Aarhus Kommune tilbyder et forløb til familier, der har et barn på 1-5 år med overvægt
‘Børn i Balance, den tidlige indsats’ er et vægtneutralt og familierettet forløb for forældre, der har et barn på 1-5 år. Forløbet indeholder samtaler, hvor forældre får viden om kost og fysisk aktivitet samt redskaber til at skabe sunde vaner for hele familien. Forløbet varetages af en sundhedsplejerske.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
‘Børn i Balance, den tidlige indsats’ ønsker at støtte hele familien i at opnå en sundere livsstil, der gavner alle i familien og samtidig styrker barnets trivsel.
Målgruppe
‘Børn i Balance, den tidlige indsats’ er et tilbud til forældre, der har et barn på 1-5 år, og som oplever, at mad og måltider, bevægelse, kropsaccept og vægt er svært i relation til deres barn og deres forældreskab.
Barnets BMI alene afgør ikke, om familien er i målgruppen for indsatsen.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
Børn i Balance, den tidlige indsats er vægtneutral, hvilket betyder, at barnet ikke vejes som en del af forløbet.
Forløbet er individuelt tilrettelagt og består af en kombination af hjemmebesøg og konsultationer i sundhedsplejen. Indholdet i samtalerne omfatter blandt andet målsætning, motivation og ændring af vaner. Forældre vil få viden om mad, nydelsesfuld bevægelse samt redskaber til at skabe ændring af vaner ved behov. Samtalerne foregår uden børn.
Det er muligt at deltage indtil barnet starter i skole.
Henvisning/rekruttering
Familien kan selv henvende sig til sundhedsplejen på telefon 89405345. Henvisning kan også ske gennem læge eller egen sundhedsplejerske.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en (offentlig tilgængelig) evaluering af tilbuddet.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Aarhus Kommunes hjemmeside eller på sundhed.dk.