Kommunale sundhedstilbud
Ballerup Kommune
Ballerup Kommune
Ballerup Kommune har et sundhedstilbud målrettet børn og unge med overvægt og svær overvægt. Voksne med overvægt og svær overvægt kan deltage i to forskellige sundhedstilbud. Kommunen tilbyder også et forløb målrettet børn og unge med overspisningsadfærd og evt. overvægt eller svær overvægt.
Ballerup Kommune har et tilbud til børn og unge med overvægt og deres familie, som bl.a. består af vejledning ift. kost- og motionsvaner. Derudover tilbyder sundhedsplejen en livsstilsamtale og vejledning til børn og unge med en bekymrende vægtøgning over kort tid. Der vil være en opfølgende samtale efter 3 måneder og igen efter ca. 1 år, hvis udviklingen af overvægt er bremset. Ballerup Kommune har også mulighed for at anbefale et ophold på Julemærkehjemmet Kildemose, hvis familien ønsker dette. Derudover tilbyder kommunen forløbet ‘STIME – når tanker om mad og krop fylder for meget’ til børn og unge i alderen 10-17 år, som har overspisningsadfærd og evt. overvægt.
Voksne med overvægt har mulighed for at deltage i et individuelt forløb ved en klinisk diætist og kan desuden få individuel vejledning i det omfang, der er behov. Derudover kan voksne med overvægt benytte sig af sundheds- og vejlednings-app’en LIVA. De har også mulighed for at deltage på kommunens træningshold for borgere med diabetes.
Til voksne med overvægt og samtidig overspisningsadfærd eller mild til moderat tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED) tilbyder Ballerup Kommune som udgangspunkt op til 5 individuelle samtaler med sundhedsprofessionelle uddannet inden for overspisningscoaching og vanecoaching.
Du kan læse mere om kommunens sundhedstilbud ved at klikke på nedenstående links.