Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Overspisning overses ofte blandt personer med type 2-diabetes 

Et nyt dansk studie viser, at op mod hver fjerde person med type 2-diabetes har tegn på Binge Eating Disorder (BED) – en overset spiseforstyrrelse, som sjældent opdages i behandlingen. Forskerne efterlyser nu øget opmærksomhed og nye redskaber til samtalen i diabetesbehandlingen.

Nyt studie fremhæver en høj forekomst af Binge Eating Disorder (BED) blandt mennesker med type 2-diabetes – og behovet for øget opmærksomhed i diabetesbehandlingen.

Et nyt dansk studie understreger, at op mod hver fjerde person med type 2-diabetes har tegn på Binge Eating Disorder (BED) – en spiseforstyrrelse, der alt for sjældent opdages i behandlingen af diabetes.
Studiet, der netop er publiceret i International Journal of Nursing Studies Advances, peger på, at selvom overspisning blandt personer med type 2-diabetes kan have stor betydning for både fysisk og mentalt helbred, forbliver BED ofte uopdaget, fordi der mangler viden om spiseforstyrrelsen.

“Vi ved, at mange med type 2-diabetes kæmper med negative tanker om mad, vægt og blodsukker og med selvbebrejdelse og dårlig samvittighed. Det kan medføre, at nogle begynder at overspise som en måde at håndtere de svære tanker på, men overspisning bliver sjældent taget op i diabeteskonsultationer,” siger Pil Lindgreen, forsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen og førsteforfatter på studiet.

En overset udfordring i diabetesbehandlingen

BED er karakteriseret ved regelmæssige episoder af overspisning, hvor personen oplever at mister kontrollen over mængden af mad, der indtages, hvilket giver følelser af skyld, skam og selvlede. Der er ingen kompenserende adfærd som f.eks. at kaste op.
Tilstanden kan ifølge forskningen ramme op til ti gange så mange personer med type 2-diabetes som i den øvrige befolkning.

Alligevel indgår samtaler om overspisning ikke systematisk i diabetesbehandlingen, dels fordi personer med BED typisk oplever stor skyld og derfor ofte tøver med at fortælle om det, og dels fordi mange diabetesbehandlere ikke kender til udfordringens omfang eller er usikre på, hvordan de skal tage emnet op.

“Det kan opleves som et sårbart emne at spørge til. Men når det ikke bliver adresseret i behandlingen, risikerer vi at overse en udfordring, som kan påvirke både behandlingsresultater og livskvalitet,” forklarer Pil Lindgreen.

En ny vej til samtalen

For at skabe et trygt afsæt for dialog har forskerne sammen med personer med type 2-diabetes og klinikere udviklet tre nye dialogværktøjer, som kan bruges i mødet mellem sundhedsprofessionelle i type 2-diabetesbehandlingen og deres patienter.
Værktøjerne har til formål at hjælpe med at åbne op for samtaler om spisevaner og tanker om mad på en respektfuld måde ved at fokusere på indsigt og støtte frem for skyld og skam. Forskergruppens tidligere studier viser nemlig, at personer med både type 2-diabetes og overspisning gerne vil spørges om overspisninger af sundhedsprofessionelle, da det er med til at normalisere problematikken.

Ved afprøvning i klinisk praksis viste værktøjerne, at hver fjerde patient udviste tegn på overspisning, mens mange andre fik mulighed for at tale om spisevaner med relevans for deres diabetesbehandling – spisevaner, de ikke før havde delt med deres behandler.

Relevans for almen praksis

Langt de fleste mennesker med type 2-diabetes følges i almen praksis, hvor en overspisningsproblematik let kan blive overset.
Forskerne bag studiet anbefaler derfor, at også praksispersonale er opmærksomme på tegn på overspisning hos personer med type 2-diabetes og prioriterer at spørge ind til emnet. På sigt ønsker forskerne at afprøve dialogværktøjernes brugbarhed i almen praksis.

“Mange personer med type 2-diabetes og overspisning føler sig lettede, når emnet bliver taget op af en sundhedsprofessionel, på en respektfuld måde, da det er med til at normalisere udfordringerne, og de derved ikke føler sig alene. En åben samtale kan derfor være første skridt mod, at personer med type 2-diabetes og overspisning får den rette støtte,” siger Lindgreen.

Læs mere

Artiklen “Addressing binge eating in people with type 2 diabetes: Co-creating and feasibility testing dialogue tools based on a design thinking approach” er udgivet i International Journal of Nursing Studies Advances og kan læses her:

Læs artiklen

Ønskes dialogværktøjerne på dansk, kan man kontakte studiets førsteforfatter på: pil.lindgreen@regionh.dk

block_count:2
block_count:array (
  0 => 
  array (
    'blockName' => 'acf/text',
    'attrs' => 
    array (
      'name' => 'acf/text',
      'data' => 
      array (
        'tekst' => 'Nyt studie fremhæver en høj forekomst af Binge Eating Disorder (BED) blandt mennesker med type 2-diabetes - og behovet for øget opmærksomhed i diabetesbehandlingen.

Et nyt dansk studie understreger, at op mod hver fjerde person med type 2-diabetes har tegn på Binge Eating Disorder (BED) - en spiseforstyrrelse, der alt for sjældent opdages i behandlingen af diabetes.
Studiet, der netop er publiceret i International Journal of Nursing Studies Advances, peger på, at selvom overspisning blandt personer med type 2-diabetes kan have stor betydning for både fysisk og mentalt helbred, forbliver BED ofte uopdaget, fordi der mangler viden om spiseforstyrrelsen.

“Vi ved, at mange med type 2-diabetes kæmper med negative tanker om mad, vægt og blodsukker og med selvbebrejdelse og dårlig samvittighed. Det kan medføre, at nogle begynder at overspise som en måde at håndtere de svære tanker på, men overspisning bliver sjældent taget op i diabeteskonsultationer,” siger Pil Lindgreen, forsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen og førsteforfatter på studiet.

En overset udfordring i diabetesbehandlingen

BED er karakteriseret ved regelmæssige episoder af overspisning, hvor personen oplever at mister kontrollen over mængden af mad, der indtages, hvilket giver følelser af skyld, skam og selvlede. Der er ingen kompenserende adfærd som f.eks. at kaste op. Tilstanden kan ifølge forskningen ramme op til ti gange så mange personer med type 2-diabetes som i den øvrige befolkning. Alligevel indgår samtaler om overspisning ikke systematisk i diabetesbehandlingen, dels fordi personer med BED typisk oplever stor skyld og derfor ofte tøver med at fortælle om det, og dels fordi mange diabetesbehandlere ikke kender til udfordringens omfang eller er usikre på, hvordan de skal tage emnet op. “Det kan opleves som et sårbart emne at spørge til. Men når det ikke bliver adresseret i behandlingen, risikerer vi at overse en udfordring, som kan påvirke både behandlingsresultater og livskvalitet,” forklarer Pil Lindgreen.

En ny vej til samtalen

For at skabe et trygt afsæt for dialog har forskerne sammen med personer med type 2-diabetes og klinikere udviklet tre nye dialogværktøjer, som kan bruges i mødet mellem sundhedsprofessionelle i type 2-diabetesbehandlingen og deres patienter. Værktøjerne har til formål at hjælpe med at åbne op for samtaler om spisevaner og tanker om mad på en respektfuld måde ved at fokusere på indsigt og støtte frem for skyld og skam. Forskergruppens tidligere studier viser nemlig, at personer med både type 2-diabetes og overspisning gerne vil spørges om overspisninger af sundhedsprofessionelle, da det er med til at normalisere problematikken. Ved afprøvning i klinisk praksis viste værktøjerne, at hver fjerde patient udviste tegn på overspisning, mens mange andre fik mulighed for at tale om spisevaner med relevans for deres diabetesbehandling - spisevaner, de ikke før havde delt med deres behandler.

Relevans for almen praksis

Langt de fleste mennesker med type 2-diabetes følges i almen praksis, hvor en overspisningsproblematik let kan blive overset. Forskerne bag studiet anbefaler derfor, at også praksispersonale er opmærksomme på tegn på overspisning hos personer med type 2-diabetes og prioriterer at spørge ind til emnet. På sigt ønsker forskerne at afprøve dialogværktøjernes brugbarhed i almen praksis. “Mange personer med type 2-diabetes og overspisning føler sig lettede, når emnet bliver taget op af en sundhedsprofessionel, på en respektfuld måde, da det er med til at normalisere udfordringerne, og de derved ikke føler sig alene. En åben samtale kan derfor være første skridt mod, at personer med type 2-diabetes og overspisning får den rette støtte,” siger Lindgreen.

Læs mere

Artiklen “Addressing binge eating in people with type 2 diabetes: Co-creating and feasibility testing dialogue tools based on a design thinking approach” er udgivet i International Journal of Nursing Studies Advances og kan læses her: Læs artiklen Ønskes dialogværktøjerne på dansk, kan man kontakte studiets førsteforfatter på: pil.lindgreen@regionh.dk', '_tekst' => 'field_5ff8ed5435e82', 'include_page_title' => '1', '_include_page_title' => 'field_6246c2753140f', ), 'align' => 'full', 'mode' => 'edit', ), 'innerBlocks' => array ( ), 'innerHTML' => '', 'innerContent' => array ( ), ), 1 => array ( 'blockName' => 'core/paragraph', 'attrs' => array ( ), 'innerBlocks' => array ( ), 'innerHTML' => '

', 'innerContent' => array ( 0 => '

', ), ), )
block_index:1
block:'acf/text'
block_is_last:false
block_count:array (
  'blockName' => 'core/paragraph',
  'attrs' => 
  array (
  ),
  'innerBlocks' => 
  array (
  ),
  'innerHTML' => '

', 'innerContent' => array ( 0 => '

', ), )