Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Kvinder med overvægts oplevelser med krop og graviditet

Når kvinder med overvægt bliver gravide, bliver graviditeten ledsaget af en række ambivalente følelser i forhold til kroppen og sundhed, som skaber moralske dilemmaer. Det viser et netop udgivet studie af antropolog Sissel Due Jensen (m.fl.), der er tilknyttet NCFO som ph.d.

Studiet “Ambivalence and moral dilemmas in women’s lived experiences of obesity and pregnancy: Qualitative insights for maternal lifestyle interventions” undersøger fem kvinder med svær overvægts oplevelser med kroppen under graviditeten eller efter fødslen. Det dykker ned i den kompleksitet og ambivalens og de moralske dilemmaer, der udspiller sig i krydsfeltet mellem vægttabsintervention, moderskab og erfaringer. Det skaber modsatrettede følelser, som kommer til udtryk hos kvinderne på baggrund af både indre og ydre faktorer, viser studiet, der metodemæssigt bygger på dybdegående semi-strukturerede interview.

Undersøgelsen identificerede et overordnet, gennemgående tema om ambivalens og fire undertemaer blandt de deltagende kvinder: forholdet mellem kroppens æstetik og funktionalitet, oplevelser med efterfødselskroppen, mødet med sundhedsprofessionelle samt motivation for livsstilsændringer efter fødslen, som kort skitseres nedenfor.

Samtale mellem to personer med overvægt

Forholdet mellem æstetik og funktionalitet

Kroppen gør det, den skal. Den blev gravid og udvikler et barn. Det giver positive tanker og følelser om, hvad kroppen er i stand til hos de interviewede kvinder. Kroppen virker. Samtidig kommer der et fokus på kroppen under graviditet, især maven, som kan være svær at rumme, når man i forvejen har et anstrengt forhold til ens krop. De interviewede kvinder, der før forsøgte at skjule maven, vil nu gerne vise maven frem. Graviditet hos en kvinde med overvægt kan dog være vanskelig at se, og det skaber modsatrettede følelser i forhold til at ‘vise maven frem’ og dele glæden ved graviditeten med andre, da æstetiske idealer med forskrifter om, hvordan en smuk gravid mave ser ud, står i vejen. Oven i egne modsatrettede følelser oplever nogle stigmatisering ved ikke at leve op til samfundet kropslige idealer.

Den målbare og den mærkbare efterfødselskrop

Kvinderne giver udtryk for, at de ikke er tilfredse med deres kroppe, men er også i tvivl om, hvad der skal til, for at de bliver det. Og de har forskellige holdninger og følelser omkring, hvordan de har det med kroppen; om kroppen faktisk er helt ok, som den er, om de burde tabe sig, om de er sunde osv. De føler ikke, de lever op til samfundets kropsidealer, men på samme tid oplever nogle af de interviewede kvinder en følelse af tilfredshed med kroppen, fordi deres partner ser dem som attraktive.

Glad par i en sofa, hvor kvinden har overvægt og manden ikke.

Mødet med sundhedsprofessionelle

Hvordan sundhedsprofessionelle møder den gravide med overvægt har stor betydning for kvinderne. Da de i forvejen er underlagt moralske dilemmaer, og tanker der kredser om risikofaktorer, er det afgørende at blive mødt med empati og respekt i stedet for fordømmelse og stigmatisering. Begge tilgange var oplevet af de interviewede kvinder, og deres oplevelser understreger vigtigheden af at blive set som et individ med specifikke evner, udfordringer og behov. Oplevelserne med forskellige sundhedsprofessionelle giver kvinderne en følelse af, at de ikke ved, hvad de kan forvente ved næste konsultation med en sundhedsprofessionel, hvilket giver utryghed og en tvivl om, hvorvidt de sundhedsprofessionelle reelt forsøger at hjælpe.

Hvor er motivation efter fødslen?

Fire ud af fem af de interviewede kvinder har et ønske om at tabe sig. De har mange vægttabsforsøg bag sig, som både har resulteret i vægttab og vægtøgning. De oplever, at motivationen for et vægttab efter fødslen har ændret sig. Hvor det tidligere var af æstetiske årsager, ønsker de nu mere mobilitet, så de kan lege med deres børn og få mere energi.

De modsatrettede følelser opstår også her, da kvinderne er motiverede for at fokusere på deres sundhed med henblik på at undgå følgesygdomme senere, eventuelt blive gravide igen og førnævnte mobilitet, men de har også svært ved at se det lykkes pga. tidligere erfaringer med motion og vægttab – især slankekurer, der er restriktive og med mange regler. Derfor ønsker kvinderne en mere individuel tilgang til livsstilsinterventioner med udgangspunkt i deres ressourcer, behov, evner og udfordringer i stedet for en one-size-fits-all-tilgang. En individuel tilgang, hvor bevægelse ikke kun handler om at forbrænde kalorier, og madindtag ikke kun handler om at følge skemaer og regler – det er andre ting, der motiverer dem.

Fokus på det hele menneske og kroppens formåen

Opsummerende befinder kvinderne sig i et følsomt sted i overgangen mellem kvinde og mor. Det er en livsfase, der får dem til at reflektere over sundhed, og hvad de ønsker for deres krop, familie og fremtid. Der er dermed også i denne fase en mulighed for at igangsætte livsstilsinterventioner, da motivationen for en sundere adfærd er til stede. Men samtidigt er det tydeligt, at kvinderne er følsomme og bevæger sig mellem forskellige dilemmaer, der let kan rokke ved motivationen. Det er derfor vigtigt som sundhedsprofessionel at være bevidst om gravide kvinder med overvægts sårbarhed – både når de kommunikerer med og designer livsstilsinterventioner til denne målgruppe. Det er afgørende at se det hele menneske. Tidligere studier viser, at et snævert fokus på krop, mad og moderskab i livsstilsinterventioner, hvor der ikke tages højde for kvindernes sociale kontekst og det levede liv, resulterer i frafald. Det handler om i højere grad at fokusere på kroppens evner og funktioner frem for æstetik og målbare idealer med henblik på at yde størst mulig omsorg og sikre virkningsfuld hjælp til kvinderne. Hvordan dette gøres bedst, mangler vi stadig viden om.

Studiet konkluderer dermed, at mere forskning på området er nødvendig for at sikre den bedste hjælp til kvinder med overvægt – før og efter fødslen.

Du kan læse den udgivede artikel på baggrund af studiet hos Scandinavian Journal of Caring Sciences.
NB. Artiklen ligger bag en betalingsmur, men kan hentes via Statsbiblioteket. Du kan oprette dig som bruger gratis, hvis du ikke er det i forvejen.