Forskerbrev: Vægttabsmedicin kan give ernæringsproblemer
En international forskergruppe hejser et flag for, at man i behandling med GLP-lægemidler også har opmærksomheden rettet på patienternes ernæring, som er af afgørende betydning for behandlingens resultat. Denne bekymring er udgivet i tidsskriftet “The American Journal of Clinical Nutrition” i form af et forskerbrev.
Forskerbrevet, der blev publiceret den 9. september i det anerkendte tidsskrift The American Journal of Clinical Nutrition, peger på en blind vinkel i forskningen bag de populære GLP-1-lægemidler til vægttab. Selv om medicinen reducerer appetit og fødeindtag markant, mangler der helt grundlæggende viden om, hvad patienterne egentlig spiser, når de er i behandling.
– Mange mennesker får GLP-1 behandling, som f.eks. Wegovy eller Mounjaro, for at opnå vægttab. GLP-1 reducerer både appetit og madlyst, men sikrer folk sig samtidig, at de får den rette kost med tilstrækkeligt protein, vitaminer og mineraler for at bevare knogler og muskler? Det optimale vægttab opnås først, når GLP-1 behandlingen kombineres med professionel vejledning, fx fra en diætist, siger professor og overlæge Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt og medforfatter på brevet.
Risiko for mangler i kosten
GLP-1-baserede præparater som semaglutid og liraglutid er i dag blandt de mest effektive behandlinger til vægttab. Patienterne taber sig, fordi de spiser mindre, men det er ukendt, om de samtidig ændrer på kostens kvalitet under behandling. Når madindtaget falder, øges behovet for, at den mad, der bliver spist, er næringstæt og sammensat af de korrekte næringsstoffer.
Mange voksne har allerede for lavt indtag af jern, calcium, vitamin D og kalium, og risikoen for mangler kan vokse under GLP-1-behandling. En amerikansk analyse med 460.000 patienter viste, at knap hver femte udviklede en ernæringsmangel efter et år på GLP-1, oftest vitamin D-mangel. Samtidig havde kun 8 procent set en diætist i løbet af de første seks måneder. Et nyere studie blandt 69 nuværende brugere viste, at de færreste lever op til anbefalingerne for calcium, jern, vitamin D og protein, hvilket kan øge risikoen for tab af både knogle- og muskelmasse.
Behov for tættere samspil
Brevet peger på, at ingen af de centrale GLP-1-forsøg rapporterer ændringer i kostindtag, selv om deltagerne ofte har ført fødevaredagbøger og fået vejledning undervejs.
Forskerne efterlyser derfor et tættere samspil mellem ernæringsforskning og lægemiddelforskning. De anbefaler, at fremtidige kliniske forsøg systematisk måler og offentliggør kostændringer hos deltagerne, så der kan udvikles klare retningslinjer for, hvordan patienter bedst støttes med kost under behandlingen.
Brevet er udarbejdet af en international forskergruppe bestående af Daniel B. Ibsen og Riku Kobayashi fra Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet, Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt, samt Jean-Philippe Drouin-Chartier fra Université Laval i Canada.
Fokus på kostkvalitet
Forfatterne understreger, at GLP-1 ikke blot bør følges i forhold til håndtering af kortsigtede bivirkninger som kvalme og maveproblemer.
“Der er også brug for systematisk opmærksomhed på ernæring under GLP-1-behandling med fokus på tilstrækkeligt protein samt calcium og vitamin D, når energiindtaget falder,” siger Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt.
Enkle screeningsværktøjer og tydelige henvisningsveje til diætister kan være en vej at gå i klinisk praksis. Samtidig er der et klart behov for, at forskningsmiljøerne åbner de allerede indsamlede kostdata og gør dem tilgængelige, så både klinikere og patienter kan få brugbar viden om kost, der kan omsættes i hverdagen.
Du finder forskerbrevet til The American Journal of Clinical Nutrition her.