Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Der mangler viden om mad og drikkes betydning for børn og unges kropsudvikling

I en nyligt publiceret meta-analyse har ph.d.-studerende Dorthe Dalstrup Jakobsen (m.fl.) undersøgt, hvordan individuelle fødevarer, sukkersødet drikke og fordelingen af makronæringsstoffer påvirker børn og unges vægt og kropskomposition. Studiet konkluderer blandt andet, at vi mangler mere viden på området.

Det kan være udfordrende at omlægge hele sin kost og vedligeholde sunde kostvaner, både som barn, ung og familie med overvægt. Og samtidig er det svært at vide, hvordan man som familie og sundhedsprofessionel skal prioritere inden for kostanbefalingerne for at sikre en sund vægtudvikling hos børn og unge.

I studiet ”Effects of foods, beverages and macronutrients on BMI z-score and body composition in children and adolescents: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials” undersøger MSc Dorthe Dalstrup Jakobsen (m.fl.), som er tilknyttet Nationalt Center for Overvægt som ph.d.-studerende, hvilken effekt individuelle fødevarer, drikkevarer og fordelingen af makronæringsstoffer (dvs. kulhydrat, protein og fedt) i kosten har for børn og unges vægt og kropskomposition.

Studiets resultater er baseret på en systematisk litteraturgennemgang med det formål at afdække den nuværende viden på området og identificere manglende viden. I alt blev 16 randomiserede, kontrollerede studier identificeret og inkluderet i analysen, hvoraf syv undersøgte effekten af mælkeprodukter, tre undersøgte effekten af sukkersødet-drikke og seks undersøgte effekten af makronæringsstof-fordelingen på børn og unges Body Mass Index (BMI), fedtmasse og/eller fedtfrimasse. Den individuelle effekt af andre fødevarer, som f.eks. frugt, grøntsager, slik og kød, er ikke tidligere undersøgt i et randomiseret, kontrolleret studiedesign. Data fra 13 af de inkluderede studier kunne anvendes i meta-analysen.

Fire børn, der står tæt og smiler.

Opsummering af resultater

På trods af den begrænsede, eksisterende litteratur på området, viser studiet, at et højt indtag (600-1000 ml) af mælkeprodukter sammenlignet med et lavt indtag (0-500 ml) af mælkeprodukter dagligt, har en lille fordelagtig effekt for børn og unges kropskomposition ved at reducere fedtmassen og øge den fedtfrimasse. Dog ses der ingen effekt af mælkeprodukter på BMI. Derudover viser studiet, at børn og unge, som udskifter sukkersødet drikke med ikke-kalorieholdige drikke, reducerer deres fedtmasse mere end de børn og unge, som fortsat drikker sukkersødet drikke. Dog ses der ingen effekt af sukkersødet drikke på BMI.

Baseret på de inkluderede studier blev effekten af makronæringsstof-fordelingen undersøgt ved at sammenligne en diæt høj på kulhydrat (50-60 energi procent (E%) fra kulhydrat og 10-21E% fra protein) med en diæt høj på protein (25-50E% fra protein, 11-42E% fra kulhydrat) og tilmed sammenligne en diæt høj på fedt (35-60E% fra fedt) med en diæt lav på fedt (25-30E% fra fedt). Ingen af disse diæter havde en fordelagtig effekt på børn og unge kropskomposition eller BMI.

Afslutningsvis understreger studiet, at der mangler randomiserede kontrollerede studier, som undersøger den individuelle effekt af bl.a. frugt, grøntsager, slik og kød på børn og unges kropskomposition og BMI. Studiet konkluderer dermed også, at mere forskning på dette område er nødvendigt for at kunne prioritere inden for kostanbefalingerne og udarbejde fremtidige strategier og kostråd specifikt til denne målgruppe.

Studiet er publiceret i European Journal of Nutrition, og du kan læse det her.