Ny rapport: Danskernes kostvaner har ændret sig markant

Danskerne spiser langt mindre frugt end tidligere, mens forbruget af slik, chokolade og søde drikke er steget markant – særligt blandt unge. Samtidig er der små fremskridt i indtaget af fuldkorn og bælgfrugter. Det viser en ny national undersøgelse af danskernes kostvaner.

Hvad spiser danskerne egentlig i dag – og hvordan har vores madvaner ændret sig over tid?

Det giver en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet et opdateret svar på. Rapporten Danskernes Kostvaner 2021–2024 bygger på data fra næsten 4.000 børn, unge og voksne og er den første store nationale kortlægning af danskernes kostvaner siden 2011-2013.

Resultaterne viser flere markante ændringer i danskernes kost. Nogle udviklinger går i en sundere retning, men på flere centrale områder bevæger danskerne sig længere væk fra anbefalingerne i de officielle kostråd.

Frugt er faldet markant

En af de mest tydelige ændringer i undersøgelsen er et stort fald i danskernes frugtindtag.

Siden den seneste nationale kostundersøgelse er frugtindtaget blandt voksne faldet med hele 57 procent. Også blandt unge og børn er udviklingen tydelig. Her er indtaget faldet med henholdsvis 43 og 30 procent.

Samtidig viser rapporten, at forbruget af sukkerholdige produkter er steget. Danskerne spiser i dag mere slik og chokolade end tidligere, og især blandt unge er stigningen markant. I denne aldersgruppe er indtaget af slik og chokolade vokset med mere end 50 procent. Også sodavand og energidrikke fylder mere i de unges kost.

Udviklingen betyder, at mange danskere i dag ligger endnu længere fra anbefalingerne i de officielle kostråd.

De unge er længst fra kostrådene

Ifølge Fødevarestyrelsen er det især unge, der skiller sig ud i undersøgelsen. På en række områder ligger deres kost længere fra kostrådene end både børns og voksnes.

Unge spiser generelt mindre frugt, grønt og fuldkorn, samtidig med at de i højere grad end andre aldersgrupper indtager søde drikke og snacks. Det er ikke nødvendigvis overraskende, men understreger ifølge myndighederne, at netop denne aldersgruppe er central, hvis man vil påvirke fremtidens madvaner.

Mindre mælk – men mere ost og kød

Rapporten peger også på tydelige ændringer i danskernes mejeriforbrug. Mælkeindtaget er faldet markant i alle aldersgrupper siden den seneste kortlægning. Blandt voksne er faldet omkring 30 procent, mens det blandt unge og børn er endnu større.

Samtidig er forbruget af ost steget. Samlet set viser undersøgelsen også, at danskerne fortsat spiser mere end dobbelt så meget kød, som det anbefales i kostrådene.

Når det gælder fisk, ligger indtaget fortsat væsentligt under anbefalingerne. I gennemsnit spiser voksne danskere kun omkring halvdelen af den anbefalede mængde fisk om ugen.

Små fremskridt for fuldkorn og bælgfrugter

Midt i de mindre positive udviklinger peger rapporten også på enkelte fremskridt.

Danskerne spiser i dag mere fuldkorn end tidligere. Især blandt voksne mænd er indtaget steget, selvom der stadig er et stykke vej til anbefalingen på omkring 90 gram fuldkorn om dagen. I dag er det kun omkring hver fjerde dansker, der når dette niveau.

Også bælgfrugter som kikærter, linser og bønner fylder lidt mere i danskernes kost end tidligere. Indtaget er steget fra omkring to gram til cirka otte gram om dagen. Det er en markant stigning, men stadig langt fra kostrådets anbefaling på omkring 100 gram dagligt.

Viden om kostvaner er vigtig for folkesundheden

Den nationale kostundersøgelse – også kaldet DANSDA – er et centralt redskab til at forstå danskernes madvaner og udviklingen i befolkningens kost. Resultaterne bruges blandt andet til at følge, hvor tæt befolkningen ligger på kostrådene og til at prioritere fremtidige indsatser i arbejdet med folkesundhed.

Kostvaner spiller en vigtig rolle for udviklingen af en række kroniske sygdomme og indgår også i forståelsen af overvægt og metabolisk sundhed.

Samtidig viser forskning, at vores madvalg ikke kun er et spørgsmål om individuelle beslutninger. Tilgængelighed, pris, madmiljøer, kultur og markedsføring påvirker i høj grad, hvad vi ender med at spise i hverdagen.

Netop derfor er viden om danskernes kostvaner vigtig, når man vil forstå udviklingen i befolkningens sundhed – og når man vil skabe rammer, der gør det lettere at vælge sundere mad.