STOB – hjælp til børn og unge med BED

BED er forkortelsen af den engelske betegnelse Binge Eating Disorder. På dansk bruger vi både de engelske betegnelser og det danske ord for lidelsen: tvangsoverspisning. BED er en spiseforstyrrelse, der kan ramme både børn, unge og voksne (1). Det vurderes, at der i Danmark er mellem 40.000-50.000 mennesker i alderen 15 år og opefter, der lider af BED (2). Til sammenligning vurderes det, at 5.000 lider af anoreksi og 30.000 af bulimi (3). BED udvikler sig ofte i løbet af teenage-årene eller i den tidlige voksenalder, men overspisningsepisoder er også fundet hos børn helt ned til 5-års alderen (4). Kønsfordelingen for spiseforstyrrelsen er ca. 75 % kvinder og 25 % mænd. Den samme fordeling ser ud til at være gældende blandt børn og unge (5).

Siden januar 2022 har BED været en selvstændig diagnose i den danske diagnosemanual, ICD-11 (6), hvorimod spiseforstyrrelsen har været anerkendt i den amerikanske diagnosemanual, DSM-V, siden 2013. Det forventes, at den selvstændige kategorisering i den nye diagnosemanual vil få stor betydning for fremtidige behandlingsmuligheder, så spiseforstyrrelsen kan opspores langt tidligere, og personer, der lider af BED, kan tilbydes den rette behandling (3).

BED er kendetegnet ved hyppige, tilbagevendende episoder med overspisning, hvor en stor mængde mad spises på kort tid. Overspisningen er forbundet med en oplevelse af kontroltab, og overspisningsepisoderne er ofte efterfulgt af negative følelser som skyld, skam og væmmelse. BED forbindes ikke med regelmæssigt kompenserende adfærd, som f.eks. at kaste op, faste eller dyrke overdreven motion for at undgå at tage på i vægt. Derfor er BED ofte forbundet med vægtforøgelse og overvægt, men personer med BED kan også have normalvægt (1).

Selv om kendetegnene for BED er ens for alle, så kan spiseforstyrrelsen komme til udtryk forskelligt og ikke mindst på en anden måde, når det gælder børn og unge. Her er overspisningen oftere kendetegnet ved en følelse af kontroltab i forbindelse med spisning fremfor indtag af en objektiv stor mængde mad. Dermed kan mængden af mad være mindre end hos voksne med BED, men børn og unge med BED har ofte oplevelsen af ikke at kunne stoppe med at spise, når de først er begyndt – også selv om de er mætte eller har fået ondt i maven (1 og 7).

Viden om forekomsten af BED blandt børn og unge er fortsat begrænset, men et dansk studie fra 2021 fandt, at omkring 1,3 % af børn og unge lider af BED, mens 3 % har subkliniske BED-symptomer (8), hvilket vil sige, at de har symptomer svarende til BED uden at leve op til alle diagnosekriterierne. Et andet dansk studie med selvrapporterede symptomer viser, at 8,5 % af de 2.509 adspurgte 16-årige unge beretter om ugentlige overspisningsepisoder, og at 2,6 % har symptomer svarende til BED (5). Derudover viser en metaanalyse fra 2017, at blandt børn og unge med overvægt og svær overvægt lever 26,3 % med BED og overspisning med kontroltab (9).

Projektets fulde titel er “STOB – Screeningsværktøj til Tidlig Opsporing af BED i almen praksis samt udbredelse af viden om BED i almen praksis og til patienter”.

Formålet med projektet var at udvikle et screeningsværktøj til almen praksis til opsporing af BED hos børn og unge på baggrund af eksisterende, evidensbaseret viden og redskaber – redskaber, som i dag primært bruges af psykologer til udredning, hvorfor de er meget omfattende. Almen praksis’ rolle er at opdage eventuel BED, så patienten kan henvises til videre udredning hos en psykolog. Derudover ønskede vi med projektet at udvikle materialer til forskellige målgrupper (almen praksis, pårørende samt børn og unge) for at øge kendskabet til spiseforstyrrelsen.

Screeningsværktøjet og materialerne, der er udviklet i projektet, skal altså bidrage til, at BED opspores i tide, så børn og unge, hvor der rejses en mistanke om BED, får henvisning til yderligere udredning og hjælp. Forskning viser, at jo tidligere der tages hånd om en spiseforstyrrelse, jo større er sandsynligheden for et positivt behandlingsresultat (10).

Læs mere om STOB på projektsiden her.

Kontaktoplysninger for yderligere information:

Sidsel Maigaard
Forskningsassistent i Nationalt Center for Overvægt og projektmedarbejder i STOB
Tlf.: +45 2977 8848
Mail: sidsch@rm.dk

Pernille Andreassen
Forsker i Nationalt Center for Overvægt og projektleder af STOB
Tlf.: 2033 1982
Mail: pernilleandreassen@ncfo.dk

Jens Meldgaard Bruun
Lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt
Tlf.: 5094 5547
Mail: jensmeldgaardbruun@ncfo.dk

1. WHO. 6B82 Binge eating disorder 2023. Link.
2. Sundhedsstyrelsen. Behandling af Binge Eating Disorder (BED). Sammenfatning af resultater fra to satspuljeprojekter. 2016. Link.
3. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Diagnosekriterier og BED. Link.
4. Herle M, Stavola B, Hübel C, Abdulkadir M, Ferreira DS, Loos RJF, et al. A longitudinal study of eating behaviours in childhood and later eating disorder behaviours and diagnoses. Br J Psychiatry.2020;216(2):113-9. Link.
5. Olsen EM, Koch SV, Skovgaard AM, Strandberg-Larsen K. Self-reported symptoms of binge-eating disorder among adolescents in a community-based Danish cohort- A study of prevalence, correlates, and impact. Int J Eat Disord. 2021;54(4):492-505. Link.
6. Sundhedsdatastyrelsen. ICD-11. Link.
7. Schousboe BH, Clausen, L., & Støving, R. K. BED – En lærebog om Binge Eating Disorder: Gyldendal; 2021.
8. Kjeldbjerg ML, Clausen L. Prevalence of binge-eating disorder among children and adolescents: a systematic review and meta-analysis. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2021. Link.
9. He J, Cai Z, Fan X (2017) Prevalence of binge and loss of control eating among children and adolescents with overweight and obesity: an exploratory meta-analysis. Int J Eat Disord 50(2):91–103. Link.
10. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade. Link.