Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Om overvægt og forstyrret spisning

Forskningstema

Om overvægt og forstyrret spisning

Ca. 75.000 danskere lider af forstyrret spisning, hvor tvangsoverspisning vurderes at være den mest udbredte og mest oversete spiseforstyrrelse.  

Forstyrret spisning og det nyere begreb madstress er betegnelser, der dækker over en ekstrem optagethed af mad, krop og vægt. Når tanker og følelser omkring mad, krop og vægt styrer ens hverdag i en sådan grad, at det påvirker ens livsudfoldelse og livskvalitet, kan der være tale om en spiseforstyrrelse (1 og 2).

Forstyrret spisning skal forstås som et spektrum, der strækker sig fra meget udbredt risikoadfærd såsom slankekure, mistrivsel og social tilbagetrækning til svære psykiatriske sygdomme (3). I Danmark vurderes det, at 75.000 mennesker lider af en spiseforstyrrelse, hvoraf 5.000 lider af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af tvangsoverspisning, også kaldet Binge Eating Disorder (BED) (4).

En kvinder der sidder ved et bord og overspiser
Omkring 40.000 vurderes at lide af tvangsoverspisning, også kaldet Binge Eating Disorder.

Personer, der kæmper med et forstyrret forhold til mad, krop og vægt, har ofte strikse regler om, hvad og hvor meget de må spise og kategoriserer mad efter “tilladte” og “forbudte” madvarer. Andre oplever perioder med overspisning, opkastning, tvangsmotion eller andre måder at regulere vægten på, såsom slanke- og appetitregulerende medicin. Derudover ses en række psykologiske symptomer såsom kropsutilfredshed, et stærkt behov for kontrol, en følelse af utilstrækkelighed, perfektionisme og et ustabilt og konfliktfyldt følelsesliv (5).

Samfund, kropsidealer og stigmatisering

Fold ud Fold ind

Spiseforstyrrelser skal forstås som dynamiske, da de hele tiden ændrer sig i takt med samfundsmæssige tendenser. I dag hyldes og dyrkes den sunde, stærke og slanke krop i et væld af træningsformer, slankekure og kropsidealer. Er man i stand til at leve op til disse ofte modstridende krav, signalerer man selvkontrol og karakterstyrke – to værdier, der værdsættes højt i det moderne samfund (5).

For nogle mennesker dyrkes kropskontrol og sundhed dog på en så kompromisløs og altopslugende måde, at det får den modsatte effekt og bliver usundt. Anoreksi og bulimi er eksempler herpå, sammen med forskellige forstadier til spiseforstyrrelser såsom ortoreksi, megareksi og motionsafhængighed.

Dyrkelsen af kropskontrol og sundhed har bidraget med en stigende og omfattende stigmatisering af mennesker med overvægt, idet deres kroppe udadtil hverken vurderes som sunde, stærke eller slanke. Fremfor at besidde selvkontrol og karakterstyrke har forskning vist, at mennesker med overvægt i befolkningen generelt opfattes som det stik modsatte: som dovne, viljesvage, dumme, uhygiejniske og uden selvdisciplin og viljestyrke (6). Læs mere om stigmatisering i dette forskningstema.

Når mad giver tryghed

Fold ud Fold ind

Spisning er sjældent kun forbundet til fysiologisk sult. Når vi skal hygge os, fejre noget eller på anden måde ønsker at opnå positive følelser, er søde sager og fede madvarer ofte omdrejningspunktet. Omvendt spiller mad også en væsentlig rolle, når vi ønsker at dæmpe eller for en stund flygte fra negative følelser såsom uro, stress, ængstelse, kedsomhed, sorg, vrede, ensomhed eller lavt selvværd. Denne sammenblanding af mad, tryghed og kontrol er indgroet i vores samfund og opdragelse (7). At trøstespise og bruge mad til at håndtere hverdagens store og små udfordringer er noget mange mennesker kender til. For nogle mennesker fylder den psykologiske funktion af mad og spisning dog så meget, at spisning bruges som en løsning og erstatning for behov, som man ikke får opfyldt på anden vis, som for eksempel omsorg, tryghed og anerkendelse (8). På sigt kan denne adfærd ikke kun resultere i overvægt, men også oplevelser af kontroltab, lavt selvværd og dårlig trivsel og udvikle sig til en egentlig spiseforstyrrelse som tvangsoverspisning (BED).

Hvad vil det sige at tvangsoverspise?

Fold ud Fold ind

BED er kendetegnet ved tilbagevendende episoder af overspisning, hvor man oplever at miste kontrollen over spisesituationen og spiser store mængder af mad inden for et kort tidsrum. Overspisning foregår ofte i hemmelighed og er ledsaget af følelser som skam, skyld, opgivenhed og selvbebrejdelser. Det er svære følelser, som igen forstærker behovet for at overspise, og som kan føre til social isolation. International forskning viser, at personer, der tvangsoverspiser, er mere tilbøjelige til at opleve negative følelser og har sværere ved at håndtere de negative følelser. De bruger derfor i frustration og afmagt maden til at dulme det kaotiske indre følelsesliv (9).

For at opfylde de diagnostiske kriterier for BED skal overspisningerne forekomme minimum en gang om ugen over en periode på flere måneder (10). Modsat bulimi, har mennesker, der lider af BED i mindre grad kompenserende adfærd i form af opkastning, faste eller overdreven motion, og 2/3 af de personer, der lider af BED, udvikler derfor overvægt (11). På Landsforening for Spiseforstyrrelser og Selvskades hjemmeside kan du læse mere om de diagnostiske kriterier for BED.

Den mest udbredte og oversete spiseforstyrrelse

Fold ud Fold ind

Europæiske og amerikanske studier har vist, at 2-3 % af den voksne befolkning lider af tvangsoverspisning (BED). Det svarer til ca. 40.000 danskere (11 og 12). Det gør tvangsoverspisning til den mest udbredte, men også mest oversete spiseforstyrrelse, for BED kan være “usynlig”. Følelsen af skam og forlegenled i forlængelse af overspisning er meget almindelig blandt personer med BED, og forsøg på skjule symptomer gør, at pårørende normalt ikke er opmærksomme på omfanget af overspisningerne. Personer med BED er desuden sjældent opmærksomme på, at tvangsoverspisning er en egentlig psykiatrisk lidelse, og at man kan få hjælp, hvilket gør, at personer med BED sjældent taler om deres lidelse med andre (13).

Hvad kendetegner mennesker, der lider af BED?

Fold ud Fold ind

Mænd udgør 25 % af de personer, der er berørt af BED, og det gør BED til den mest udbredte spiseforstyrrelse blandt mænd (14). Debutalderen for BED ligger typisk omkring de sene teenageår og op til starten af 20’erne. Dog har mange en lang forhistorie med adskillige slankeforsøg og yoyo-vægt tilbage fra barndommen. Derudover spiller sociale faktorer som forventningspres, mobning, negative kommentarer om vægt samt seksuelt og fysisk misbrug en væsentlig rolle i udviklingen af tvangsoverspisning (15).

Fra internationale studier ved vi, at hvis man sammenligner personer med BED med personer med samme vægt uden BED, er der blandt personer med BED en højere forekomst af psykisk komorbiditet med depression og angstlidelser (16). Som konsekvens af overvægt, udvikler mange med BED desuden type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme og søvnproblemer (17). Denne kompleksitet i sygdomsbilledet betyder, at mange sundhedsprofessionelle har svært ved at spotte patienter med BED (18 og 19). Sammenlignet med anoreksi og bulimi er personer med BED også mere tilbøjelige til at søge hjælp for vægttab, angst og depression end for deres egentlige spiseproblemer (20 og 21). I samtalen mellem læge og personer med BED viser studier desuden, at mens sundhedsprofessionelle ofte har fokus på de somatiske og vægtrelaterede problemer, søger personer med BED vejledning i til lindring for den følelsesmæssige uro, der udløser deres overspisningsepisoder (13).

BED og overvægt

Fold ud Fold ind

Overvægt er en hyppig konsekvens af overspisning, da overspisning over tid medfører øget vægt. Men overvægt i sig selv er ikke et symptom på BED, da overspisninger for nogle afløses af perioder med restriktiv spisning og/eller kompenserende adfærd. Fordi BED og overvægt ofte er sammenfaldende, kan personer med BED ud over deres psykiske belastning også være udsat for diskrimination og stigmatisering på baggrund af deres vægt. Stigmatisering kan for nogle fastholde og forværre et i forvejen negativt selvbillede, og frygten for stigmatisering kan yderligere holde nogen tilbage fra fx at opsøge lægehjælp (22). Det betyder, at de ikke får den hjælp, de har brug for.

Forskning viser desuden, at vægtstigmatisering i form af diskrimination og tab af status og værdighed fra f.eks. klassekammerater, kollegaer, familie og fremmede i sig selv bidrager til udvikling af overvægt (6). Læs mere om stigmatisering og overvægt her. Denne sammenhæng mellem sociale og psykologiske faktorer er særlig iøjefaldende hos personer med BED – og særligt kvinder, hvis selvbillede og selvværd er meget tæt forbundet med vægt.

Behandling af BED

Fold ud Fold ind

I det amerikanske diagnosesystem DSM-5, har BED været en selvstændig, klinisk, psykiatrisk diagnose siden 2013, men i den europæiske diagnosemanual, ICD-10, som bruges i Danmark, har BED været kategoriseret som en uspecificeret spiseforstyrrelser. Det betyder, at personer, der lider af tvangsoverspisninger, ikke kan blive henvist til offentlige behandlingstilbud, og at viden om BED hos sundhedsprofessionelle og befolkningen generelt har været sparsom. I forbindelse med den opdaterede version af ICD-manualen, ICD-11 i 2022 forventes det, at BED anerkendes som en psykisk lidelse i gruppen af spiseforstyrrelser. Siden 2019 har et begrænset antal personer med BED dog kunne modtage behandling flere steder i landet med støtte fra Sundheds- og ældreministeriet (nu Sundhedsministeriet).

Behandling af BED udbydes både individuelt, i grupper, internetbaseret og i et selvhjælpsformat (23-25). Behandlingen fokuserer på psykologiske og familiemæssige forhold samt på spiseadfærd og kost- og vægtstabilisering. I behandlingen indgår psykoterapi, pårørendeinddragelse, diætistvejledning, mindfulness, kostdagbog til registrering af spiseforstyrrelsesadfærd, psykoedukation og vægtkontrol. Denne kombination af kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi bygger på internationale studier, der viser, at op mod 50 % af de personer, der modtager behandling for BED, oplever fuld bedring i form af få eller ingen overspisningsperioder (26). Dog er det iøjnefaldende, at forbedring af spiseadfærd og de psykologiske forhold viser lidt eller intet vægttab, selvom en vellykket behandling og reducering af overspisning kan beskytte mod fremtidig vægtøgning (13).

Er vægttab selve problemet eller løsningen?

Fold ud Fold ind

Forholdet mellem vægt og spiseforstyrrelser er kompliceret og afspejler komplekse krydsfelter mellem krop og psyke, psykiatri og medicin, samfund og individ (27). Selvom en samfundsmæssig og individuel overoptagethed af mad, tyndhed og vægttab er en del af problemet i udviklingen af BED, er det også at faktum, at den fysiske og psykiske belastning, der følger med mange års overvægt, gør, at mange personer med BED inderligt ønsker at tabe sig. Det er svært at skelne mellem, hvorvidt et individuelt ønske om vægttab er et resultat af stigmatisering og et samfundsmæssigt pres, eller om det skyldes de belastninger og sundhedsrisici, der ofte slår følgeskab med mange års overvægt, såsom søvnbesvær, type 2 diabetes, nedsat funktionsevne og forhøjet risiko for bestemte typer kræft.

Forskningsfeltet omkring BED er nyt i en europæisk og dansk kontekst, og mange spørgsmål mangler stadig at blive undersøgt. Der er dog ingen tvivl om at med udsigt til, at BED bliver en psykiatrisk lidelse i Danmark, rykker to ellers ofte adskilte felter – psykiatrien og den medicinske forskning i overvægt – sammen, og dermed også behovet for et tættere og bredere samarbejde på tværs af sundhedssektorer.

Referencer

Fold ud Fold ind

(1) Skårderud, F., Stærk/svag : en håndbog om spiseforstyrrelser. [Nyt oplag]. ed. 2008, Kbh: Hans Reitzel.
(2) Svane, M. and M. Elsøe, Slut med forbudt : giv slip på den dårlige samvittighed og sig farvel til sundhedsstress. 1. udgave. ed, ed. M. Svane and M. Elsøe. 2016, Kbh: Politiken.
(3) Sundhedsstyrelsen, Spiseforstyrrelser : anbefalinger for organisation og behandling. Version: 1.0. ed. 2005: Sundhedsstyrelsen.
(4) VIOSS. Spiseforstyrrelser. 2020 Cited 2021. Tilgængelig her.
(5) Hecht, L.K. and B.H. Schousboe, Spiseforstyrrelser : symptomer, årsager og behandling. 1. udgave. ed. 2012, Kbh: Psykiatrifonden.
(6) Puhl, R.M. and C.A. Heuer, The stigma of obesity: a review and update. Obesity (Silver Spring), 2009. 17(5): p. 941-64.
(7) Lotte Holm f, T., Mad, mennesker og måltider : samfundsvidenskabelige perspektiver. 2. udgave. 2. oplag. ed, ed. L. Holm and S. Tange Kristensen. 2012, Kbh: Munksgaard Danmark.
(8) Vinding, I. Følelsesmæssig overspisning. s.d. Cited 2021. Tilgængelig her.
(9) Ivanova, I.V., et al., Contribution of Interpersonal Problems to Eating Disorder Psychopathology via Negative Affect in Treatment-seeking Men and Women: Testing the Validity of the Interpersonal Model in an Understudied Population. Clin Psychol Psychother, 2017. 24(4): p. 952-964.
(10) WHO. ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics: 6B82 Binge eating disorder. 2020 Cited 2021. Tilgængelig her.
(11) Kessler, R.C., et al., The prevalence and correlates of binge eating disorder in the World Health Organization World Mental Health Surveys. Biol Psychiatry, 2013. 73(9): p. 904-14.
(12) Hudson, J.I., et al., The prevalence and correlates of eating disorders in the National Comorbidity Survey Replication. Biol Psychiatry, 2007. 61(3): p. 348-58.
(13) Citrome, L., Binge eating disorder revisited: what’s new, what’s different, what’s next. CNS spectrums, 2019. 24(S1): p. 4-13.
(14) Hilbert, A., et al., Meta-analysis of the efficacy of psychological and medical treatments for binge-eating disorder. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 2019. 87(1): p. 91-105.
(15) Fairburn, C.G., et al., Risk factors for binge eating disorder: a community-based, case-control study. Arch Gen Psychiatry, 1998. 55(5): p. 425-32.
(16) Ulfvebrand, S., et al., Psychiatric comorbidity in women and men with eating disorders results from a large clinical database. Psychiatry Res, 2015. 230(2): p. 294-9.
(17) Olguin, P., et al., Medical comorbidity of binge eating disorder. Eat Weight Disord, 2017. 22(1): p. 13-26.
(18) Chao, A.M., et al., Identification of Binge Eating Disorder Criteria: Results of a National Survey of Healthcare Providers. Journal of nursing scholarship, 2019. 51(4): p. 399-407.
(19) Kornstein, S.G., et al., Recognizing Binge-Eating Disorder in the Clinical Setting: A Review of the Literature. Primary care companion for CNS disorders, 2016. 18(3).
(20) Forrest, L.N., A.R. Smith, and S.A. Swanson, Characteristics of seeking treatment among U.S. adolescents with eating disorders: Forrest et al. The International journal of eating disorders, 2017. 50(7): p. 826-833.
(21) Hart, L.M., et al., Unmet need for treatment in the eating disorders: A systematic review of eating disorder specific treatment seeking among community cases. Clinical psychology review, 2011. 31(5): p. 727-735.
(22) Alberga, A.S., et al., Weight bias and health care utilization: a scoping review. Primary health care research & development, 2019. 20: p. e116-e116.
(23) Psykiatrien i Region Midtjylland. BED-behandling i Herning. s.d. Cited 2021 January. Tilgængelig her.
(24) Psykiatrien i Region Syddanmark. Internetbaseret behandling af Binge Eating Disorder – et selvhjælpsprogram uden psykologstøtte. 2020 Cited 2021 January. Tilgængelig her.
(25) Landsforening mod Spiseforstyrrelser og Selskade. Behandling for tvangsoverspisning (BED). s.d. Cited 2021 January. Tilgængelig her.
(26) Linardon, J., Rates of abstinence following psychological or behavioral treatments for binge‐eating disorder: Meta‐analysis. The International journal of eating disorders, 2018. 51(8): p. 785-797.
(27) Meyer, L.B., et al., (Dis-)solving the Weight Problem in Binge-Eating Disorder: Systemic Insights From Three Treatment Contexts With Weight Stability, Weight Loss, and Weight Acceptance. Qual Health Res, 2019. 29(4): p. 597-608.

Mere viden om forstyrret spisning, BED og overvægt

Fold ud Fold ind

  • Sundhedsstyrelsen, Spiseforstyrrelser : anbefalinger for organisation og behandling. Version: 1.0. ed. 2005: Sundhedsstyrelsen
  • Skårderud, F., Stærk/svag : en håndbog om spiseforstyrrelser. [Nyt oplag]. ed. 2008, Kbh: Hans Reitzel
  • Hecht, L.K. and B.H. Schousboe, Spiseforstyrrelser : symptomer, årsager og behandling. 1. udgave. ed. 2012, Kbh: Psykiatrifonden
  • De amerikanske diagnostiske kriterier for Binge Eating Disorder (DSM-5) – Link
  • Citrome, L., Binge eating disorder revisited: what’s new, what’s different, what’s next. CNS spectrums, 2019. 24(S1): p. 4-13.
  • Meyer, L.B., et al., (Dis-)solving the Weight Problem in Binge-Eating Disorder: Systemic Insights From Three Treatment Contexts With Weight Stability, Weight Loss, and Weight Acceptance. Qual Health Res, 2019. 29(4): p. 597-608
  • Landsforening mod Spiseforstyrrelser og Selvskade – Link.