Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Nærbillede af covid-19-patient i hospitalsseng.

Indvirkningen af svær overvægt på COVID-19

Forskningsprojekt

Titel: Indvirkningen af svær overvægt på COVID-19: Aspekter af patofysiologi, socio-økonomiske faktorer og klinisk forløb.

Engelsk original titel: The Impact of obesity on COVID-19: Aspects of pathophysiology, socio-economic factors and clinical course

COVID-19 er en infektion af de øvre og nedre luftveje, som forårsages af SARS-CoV-2 (severe acute respiratory syndrome coronavirus 2). Denne virus blev først identificeret i Kina i december 2019, hvorefter den hurtigt spredte sig til en pandemi (1). Fra verdenssundhedsorganisationen (WHO) er rapporteret over 96 millioner tilfælde og over 2 millioner dødsfald per 23. januar 2021 (2).

Dette sker i en tid, hvor forekomsten af overvægt stiger globalt. WHO anslår, at antallet af overvægtige er tredoblet siden 1975 (3). Tallet varierer mellem landene verden over. I USA er andelen af personer med svær overvægt (BMI ≥30 kg/m2) 42 % (4), i Storbritannien 29 % (5) og i Danmark 17 % (6). Forekomsten af svær overvægt i den generelle befolkning kan påvirke sygdomsmønstret for COVID-19.

Generelt ser mennesker med svær overvægt ud til at have en forøget risiko for infektion (7). Der er dog observeret en overlevelsesfordel for personer med overvægt og svær overvægt ved visse akutte og svære infektioner, heriblandt akutte infektionssygdomme (8-13). Dette fænomen kaldes ”overvægtsparadokset” (14-18). Modsat viser visse studier, at der er øget sværhedsgrad af COVID-19-infektioner blandt personer med svær overvægt (19-24). Dette gælder både behov for hospitalsindlæggelse, intensivindlæggelse og brug af respirator (19-22). Dertil er dødeligheden alarmerende meget højere blandt svært overvægtige sammenlignet med normalvægtige (BMI 18,5-25 kg/m2), hvor et nyligt studie fandt en 48 % forøget dødelighed (25). Specielt blandt yngre mennesker ser svær overvægt ud til at have en vigtig rolle i sygdomsprognosen (26).
Tidligere studier undersøger dog ikke, hvilken rolle socioøkonomisk status spiller, og hvordan denne påvirker COVID-19-infektionsforløb. Socioøkonomisk status er i nogen udstrækning koblet til overvægt, hvilket gør denne faktor vigtig i fortolkningen af resultater.

Formålet med projektet

Formålet med projektet er at undersøge, hvilken indvirkning Body Mass Index (BMI) har på forløbet af COVID-19-infektion hos patienter indlagt i Danmark. Dertil søges også klarlagt, om socioøkonomiske faktorer samt andre faktorer (øvrig sygdom, receptpligtig medicin, psykiatriske diagnoser, rygning etc.) modererer dette forhold.

Forskningsspørgsmål/hypoteser

Fold ud Fold ind

Ud fra ovenstående har vi dannet hypotesen, at overvægt og svær overvægt er forbundet med sværere sygdomsforløb ved COVID-19 sammenlignet med normalvægt, samt hypotesen at socioøkonomiske faktorer påvirker sammenhængen mellem overvægt og længden af hospitalsindlæggelse, behov for intensivindlæggelse, brug af respirator og død ved COVID-19-infektion.

Metoder og materialer

Fold ud Fold ind

Vi undersøger disse hypoteser ved et registerstudie, hvor alle patienter indlagt med COVID-19 på infektionsmedicinske afdelinger i Danmark i perioden 1. februar 2020 til 31. december 2020 inddrages. Blandt disse patienter vil vi undersøge risikoen forbundet med overvægt samt øvrige faktorer ved hjælp af data fra Landspatientregisteret, journaler, spørgeskemaer og andre forskningsdatabaser.

Formidling

Fold ud Fold ind

Projektets resultater forventes publiceret i et engelsksproget peer-reviewed tidsskrift.

Perspektivering

Fold ud Fold ind

Forskningsprojektet kan bidrage til at skabe ny viden om infektion med COVID-19 for overvægtige, og hvordan prognosen adskiller sig fra normalvægtige. Herved vil man kunne forbedre behandling af og mindske komplikationer for patienter med overvægt. Man vil endvidere belyse, om socioøkonomisk status påvirker prognosen.

Projektansvarlig og yderligere information

Fold ud Fold ind

Projektet påbegyndes 1/2-2021 og forventes afsluttet 31/12-2021.

Kontaktperson for yderligere information er Anton Lund Andersen. Kontakt på 201709891@post.au.dk.

Projektansvarlig er Jens Meldgaard Bruun, Professor ved Steno Diabetes Center Aarhus, AUH. Kontakt på jens.bruun@clin.au.dk.

Referencer

Fold ud Fold ind

(1) Cui J, Li F, Shi ZL. Origin and evolution of pathogenic coronaviruses. Nat Rev Microbiol 2019; 17(3): 181-92.

(2) Organization WH. WHO Coronavirus Disease (COVID-19) Dashboard. September 23, 2020 2020. Link (accessed September 23 2020).

(3) World Health Organization. Obesity and Overweight. 2018. Link (accessed 09-26 2018).

(4) Hales CMC, M.D.; Fryar, C.D.; Ogden, C.L. Prevalence of Obesity and Severe Obesity Among Adults: United States, 2017–2018. U.S. DEPARTMENT OF HEALTH AND HUMAN SERVICES, SERVICES, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Health Statistics, 2020.

(5) Baker C. Obesity Statistics. House of Commons Library, 2019.

(6) The Danish H, Medicines A, National Institute of Public H. Danskernes Sundhed. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. 2018.

(7) Gribsholt SB, Pedersen L, Richelsen B, Dekkers O, Thomsen RW. Body Mass Index of 92,027 patients acutely admitted to general hospitals in Denmark: Associated clinical characteristics and 30-day mortality. PloS one 2018; 13(4): e0195853.

(8) Pepper DJ, Sun J, Welsh J, Cui X, Suffredini AF, Eichacker PQ. Increased body mass index and adjusted mortality in ICU patients with sepsis or septic shock: a systematic review and meta-analysis. Critical Care (London, England) 2016; 20(1): 181-016-1360-z.

(9) Wang S, Liu X, Chen Q, Liu C, Huang C, Fang X. The role of increased body mass index in outcomes of sepsis: a systematic review and meta-analysis. BMC anesthesiology 2017; 17(1): 118-017-0405-4.

(10) Corrales-Medina VF, Valayam J, Serpa JA, Rueda AM, Musher DM. The obesity paradox in community-acquired bacterial pneumonia. International journal of infectious diseases : IJID : official publication of the International Society for Infectious Diseases 2011; 15(1): e54-7.

(11) Kahlon S, Eurich DT, Padwal RS, et al. Obesity and outcomes in patients hospitalized with pneumonia. Clinical microbiology and infection : the official publication of the European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases 2013; 19(8): 709-16.

(12) Atamna A, Elis A, Gilady E, Gitter-Azulay L, Bishara J. How obesity impacts outcomes of infectious diseases. European journal of clinical microbiology & infectious diseases : official publication of the European Society of Clinical Microbiology 2017; 36(3): 585-91.

(13) Kornum JB, Norgaard M, Dethlefsen C, et al. Obesity and risk of subsequent hospitalisation with pneumonia. The European respiratory journal 2010; 36(6): 1330-6.

(14) Doehner W, Clark A, Anker SD. The obesity paradox: weighing the benefit. European heart journal 2010; 31(2): 146-8.

(15) Afzal S, Tybjaerg-Hansen A, Jensen GB, Nordestgaard BG. Change in Body Mass Index Associated With Lowest Mortality in Denmark, 1976-2013. Jama 2016; 315(18): 1989-96.

(16) McAuley PA, Keteyian SJ, Brawner CA, et al. Exercise Capacity and the Obesity Paradox in Heart Failure: The FIT (Henry Ford Exercise Testing) Project. Mayo Clinic proceedings 2018; 93(6): 701-8.

(17) Pandey A, Patel KV, Lavie CJ. Obesity, Central Adiposity, and Fitness: Understanding the Obesity Paradox in the Context of Other Cardiometabolic Parameters. Mayo Clinic proceedings 2018; 93(6): 676-8.

(18) Rivers E. Implementation of an evidence-based “standard operating procedure” and outcome in septic shock: what a sepsis pilot must consider before taking flight with your next patient. Critical Care Medicine 2006; 34(4): 1247.

(19) Lighter J, Phillips M, Hochman S, et al. Obesity in patients younger than 60 years is a risk factor for Covid-19 hospital admission. Clin Infect Dis 2020.

(20) Simonnet A, Chetboun M, Poissy J, et al. High Prevalence of Obesity in Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus-2 (SARS-CoV-2) Requiring Invasive Mechanical Ventilation. Obesity (Silver Spring, Md) 2020; 28(7): 1195-9.

(21) Petrilli CM, Jones SA, Yang J, et al. Factors associated with hospital admission and critical illness among 5279 people with coronavirus disease 2019 in New York City: prospective cohort study. Bmj 2020; 369: m1966.

(22) Rottoli M, Bernante P, Belvedere A, et al. How important is obesity as a risk factor for respiratory failure, intensive care admission and death in hospitalised COVID-19 patients? Results from a single Italian centre. Eur J Endocrinol 2020; 183(4): 389-97.

(23) Giacomelli A, Ridolfo AL, Milazzo L, et al. 30-day mortality in patients hospitalized with COVID-19 during the first wave of the Italian epidemic: A prospective cohort study. Pharmacol Res 2020; 158: 104931.

(24) Czernichow S, Beeker N, Rives-Lange C, et al. Obesity doubles mortality in patients hospitalized for SARS-CoV-2 in Paris hospitals, France: a cohort study on 5795 patients. Obesity (Silver Spring, Md) 2020.

(25) Popkin BM, Du S, Green WD, et al. Individuals with obesity and COVID-19: A global perspective on the epidemiology and biological relationships. Obes Rev 2020.

(26) Kass DA, Duggal P, Cingolani O. Obesity could shift severe COVID-19 disease to younger ages. Lancet 2020; 395(10236): 1544-5.