Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Vordingborg Kommune – 10 fede uger

’10 fede uger’ er et sundhedstilbud målrettet voksne, der lever med overvægt.

I Vordingborg Kommune har voksne med overvægt mulighed for at deltage i tilbuddet “10 fede uger” med fokus på kost, motion og indarbejdelse af nye sunde vaner.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet med tilbuddet er at få indarbejdet nye vaner med mere bevægelse og sundere mad, og at deltagerne taber sig.

Målgruppe
For at deltage i ’10 fede uger’ skal man have BMI over 30 samt være motiveret for at arbejde med sine vaner og kunne deltage stabilt gennem hele forløbet for at få mest muligt ud af det.

Indhold og organisation

Fold ud Fold ind

Henvisning/rekruttering
Tilbuddet kræver ikke henvisning, og du kan selv henvende dig ved interesse.

Beskrivelse af tilbuddet
Tilbuddet er et gruppeforløb med små hold på omkring ni personer og består af muligheden for på forskellige måder at arbejde målrettet med bevægelse, mad og vaner samt fastholdelse af nye vaner.

Under forløbet er der mulighed for at afprøve en masse forskellige bevægelsesformer. Derudover er der blandt andet rådgivning om vedvarende vaneændring, undervisning i viden om sukker, fedt og psyke og mulighed for løbende, personlig sparring med en sundhedscoach. Der er fokus på højt humør, sammenhold og brugbar viden, og der er ingen løftede pegefingre.

Der oprettes ifm. tilbuddet en lukket Facebookgruppe på holdet, hvor deltagerne løbende kan dele inspirerende tips og forslag samt motivere hinanden til en sund livsstil – både under og efter forløbet.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Vordingborg Kommunes hjemmeside.