Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Syddjurs Kommune – Syddjurs-modellen for vægttab

Syddjurs Kommune tilbyder et vægttabsforløb til voksne, der lever med overvægt.

Syddjurs Kommune har udviklet ‘Syddjurs-modellen for vægttab’, som er et gruppebaseret forløb for voksne med overvægt. I gruppeforløbet er der både fællestræning, oplæg, øvelser m.m., og man kommer omkring emner som vaner, motivation og sund mad.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet med tilbuddet er, at borgen får hjælp og vejledning til vægttab.

Målgruppe
Kriterier for deltagelse i forløbet er, at man er mellem 18 og 65 år, har BMI over 28, er motiveret for vægttab, ønsker at lave varige ændringer i sin livsstil, samt at man kan være fysisk aktiv ved moderat intensitet, f.eks. en rask gåtur.

Indhold og organisation

Fold ud Fold ind

Henvisning/rekruttering
Tilbuddet kræver ikke henvisning.

Beskrivelse af tilbuddet
Syddjurs-modellen for vægttab er et gruppebaseret forløb, hvor deltagerne sammen arbejder med at ændre livsstil.

Gruppen mødes ca. hver 3. uge. Til disse mødegange er der fællestræning, oplæg, øvelser og meget mere. Der arbejdes med emner som varige livsstilsændringer, vaner, målsætning og motivation. Derudover er der fokus på god og sund mad i forbindelse med vægttab samt inspiration til at komme i gang med fysisk aktivitet.

Hver mødegang starter med en halv times træning på et niveau, hvor alle kan være med. Her afprøves forskellige træningsformer og gives inspiration til, hvordan man kan få mere bevægelse ind i hverdagen.
I starten af forløbet har deltagerne en individuel samtale med en sundhedskonsulent, som sammen med deltageren udarbejder en personlig plan for vægttab. Efter tre måneder er der igen en individuel samtale med sundhedskonsulenten.

Forløbet strækker sig i alt over ca. 10 mdr.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der er foretaget en intern evaluering af et tidligere projekt i Syddjurs Kommune – Gør livet lettere – i 2012. Projektet skulle bremse den stigende vægtkurve for kommunens voksne borgere med fokus på at reducere den sociale ulighed i sundhed. Gør livet lettere har været inspiration for Syddjurs-modellen. Læs hele evalueringen her.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Syddjurs Kommunes hjemmeside eller på sundhed.dk.