Rudersdal Kommune – Go4it
Rudersdal Kommune tilbyder forløbet Go4it til familier og børn og unge med overvægt
Rudersdal Kommune tilbyder et familieorienteret behandlingstilbud til børn og unge med overvægt. Forløbet er baseret på principper fra Holbæk-modellen. Forløbet har til formål at stoppe barnets vægtøgning. Det er vigtigt, at hele familien støtter op om forløbet, herunder at familien er indstillet på at ændre vaner. Forløbet foregår i et samarbejde mellem den enkelte familie og en af kommunens sundhedsplejersker.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet med forløbet er at give barnet/den unge en sundere hverdag samt at opnå vægttab.
Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til børn og unge med overvægt i alderen 6-15 år og deres familier.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
I forløbet tilbydes der individuel hjælp, støtte og vejledning til at stoppe barnets vægtøgning. Der vil blandt andet være rådgivning om vægtregulering, kost og motion.
Forløbet starter med en samtale, som varer ca. 1½ time, inkl. en fysisk undersøgelse. På baggrund af den indledende samtale/undersøgelse vil der blive tilrettelagt en individuel behandlingsplan. Derefter er der opfølgende samtaler og undersøgelser af ca. 30 min. varighed ca. hver 8. uge i 1,5 år.
Henvisning/rekruttering
Familien kan selv henvende sig til skolens sundhedsplejerske.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig, men kommunen henviser til resultater fra Enheden for Overvægtige Børn, Holbæk Sygehus.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Rudersdal Kommunes hjemmeside.