Ringkøbing-Skjern Kommune – Vægttabsgruppeforløb
Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder et forløb til voksne, der lever med overvægt.
Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder et vægttabsgruppeforløb til voksne borgere med et BMI over 30 + én eller flere overvægtsrelaterede følgesygdomme. Der er undervisning i ernæring og vaneændring, og deltagerne udvikler en kost- og aktivitetsplan.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet med forløbet er at opnå vægttab. Der arbejdes i forløbet ud fra metoden Den Motiverende Samtale og Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til voksne borgere med et BMI over 30 + mindst én af følgende følgesygdomme:
- Diabetes 2
- KOL
- Hjertekarsygdom
- Gigt
Indhold og organisation
Fold ud Fold ind
Tilbuddet udbydes af Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune.
Henvisning/rekruttering
Borgeren kan henvises af egen læge, Kommune eller hospitalsafdeling. Borgeren kan også selv henvende sig.
Beskrivelse af tilbuddet
Forløbet består af 8 mødegange fordelt over ca.10 mdr. Hver mødegang består af vejning, gruppebaseret undervisning og vejledning. Derudover vil en enkelt mødegang være med madlavning. I forløbet udarbejdes der en kost-og aktivitetsplan, såvel som undervisning i ernæring og vaneændringer. Undervisningen kommer også omkring følgende emner:
- Kroppens reaktion på vægttab
- Forskellen på vaner og fristelser og hvordan de kan bekæmpes
- Hæmmende overbevisninger
- Portionsstørrelser
- De officielle Kostråd
- Hvordan bliver jeg mest muligt mæt for færrest mulige kalorier?
- Hvordan holder jeg bedst vægten efter endt forløb?
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på sundhed.dk eller i denne pjece.