Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Lemvig Kommune – Overvægtsklinikken

Lemvig Kommune tilbyder et forløb målrettet børn og unge med overvægt samt deres forældre.

Med udgangspunkt i Holbæk-modellen tilbyder Lemvig Kommune et samtaleforløb for børn og unge fra 5-17 år. Gennem forløbet får familien vejledningen i ændringer i hverdagen med fokus på søvn, bevægelse, mad og måltider samt familiens trivsel. Familien får en tilpasset plan, som de sundhedsprofessionelle undervejs støtter i og opmuntre familien til at overholde samt at fastholde de positive forandringer. Hele familien inddrages i forløbet, hvor det er afgørende, at alle samarbejder.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Børn som er i voksealderen vil med forløbet kunne opnå en vægtstagnering, hvilket også er et positivt resultat, eftersom barnets udvikling af overvægt hermed bremses.

Målgruppe
Målgruppen er børn og unge mellem 5 – 17 år.

Beskrivelse af tilbuddet

Fold ud Fold ind

Indhold
Barnet/den unge og familien bliver fulgt af en sundhedsplejerske og klinisk diætist det første år, hvor der ligger cirka 6 konsultationer. Efter det første år aftales opfølgninger efter behov. Samtalerne tager mellem ½-1½ time pr. gang, hvor de måler vægt, højde, talje, blodtryk, muskelmasse og fedtprocent.

Forud for forløbet forventes det, at barnet bliver undersøgt hos egen læge. Sundhedsplejen giver ligeledes den praktiserende læge besked, når forløbet afsluttes.

Henvisning/rekruttering
Borgeren kan selv tilmelde sig tilbuddet eller henvises af egen læge, kommune eller fra hospitalsafdeling.

Betaling
Det er gratis at deltage.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet i denne pjece.