Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Kolding Kommune – Ligevægt forældre

Kolding Kommune tilbyder forløbet ‘Ligevægt – forældre’ til voksne med børn og unge, der har en negativ kropsopfattelse.

Kolding Kommunes tilbud ‘Ligevægt forældre’ er målrettet forældre til børn og unge, som har det svært med mad, krop og vægt. I en kombination af individuelle samtaler og gruppeforløb undervises og vejledes forældrene, så de kan hjælpe deres børn og unge med at blive glade for at være lige præcis den, de er. Kolding Kommunes tilbud tager udgangspunkt i undersøgelser, der viser at børn og unge, der har en negativ opfattelse af deres egen krop eller vægt, kan blive kede af det, og deres selvværd kan blive påvirket langt ind i voksenlivet.

Formål og målgruppe

Fold ud Fold ind

Formål
Formålet er at hjælpe børn til at blive glade for sig selv og dermed opnå højere selvværd og øget trivsel.

Målgruppe
Tilbuddet henvender sig til forældre med børn og unge, som har det svært med mad, krop og vægt. Kolding Kommune opfordrer til, at begge forældre deltager i forløbet.

Indhold og organisation

Fold ud Fold ind

Henvisning/rekruttering
Tilbuddet kræver ikke henvisning.

Beskrivelse af tilbuddet
Da det kan være rigtig svært for barnet eller den unge at ændre opfattelse af sig selv, er en stor del af tilbuddet tilrettelagt som undervisning og vejledning til forældre eller nære voksne i, hvordan de hjælper barnet eller den unge på rette vej.

‘Ligevægt forældre’ er en kombination af individuelle samtaler og et holdforløb. Alle forløb starter med en afklarende samtale, hvor forældrene får mulighed for at fortælle om de udfordringer, de oplever i deres familie med mad, krop og vægt. Holdforløbet består af 8 mødegange og 2 individuelle samtaler. Holdet består af 8 forældrepar, som alle står i lignende udfordringer i deres familier. Holdet mødes 2 timer hver 2. uge.

Betaling
Tilbuddet er gratis.

Resultater og evaluering

Fold ud Fold ind

Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.

Links

Fold ud Fold ind

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Kolding Kommunes hjemmeside eller på sundhed.dk.

Du kan også læse om, hvordan Kolding arbejder med ‘væk fra vægt’ og baggrunden for ‘Ligevægt’ i denne rapport.