Assens Kommune – VægtSTOP
‘VægtSTOP’ er et sundhedstilbud til voksne med overvægt i Assens Kommune.
Tilbuddet VægtSTOP er et holdforløb med tværfagligt fokus på træning, ernæring og mental sundhed. Der er både undervisning, motionsaktiviteter i foreningsregi samt madlavningsaktiviteter.
Formål og målgruppe
Fold ud Fold ind
Formål
Formålet med kurset er at give deltagerne i et gruppeforløb inspiration, viden og mulighed for at arbejde med ændringer af deres kost-, tanke- og motionsvaner. Tilbuddet er ikke en “slankekur”, men en proces, der skal hjælpe deltagerne med at finde vej i sundhedsjunglen.
Målgruppe
Kurset VægtSTOP er målrettet personer over 18 år, som har et BMI omkring eller over 30.
Beskrivelse af tilbuddet
Fold ud Fold ind
Indhold
Tilbuddet er et holdforløb og har fokus på bl.a. ernæringsprincipper, mental sundhed og vaner, fysisk aktivitet, faktorer i vaneændringer og håndtering af følelser og måltidsmønstre. Derudover er der gange med madlavning og fællesspisning samt motion i foreningslivet. Kurset inkluderer også vejning og måling af fedtprocent, muskelmasse m.m.
Kurset afholdes over 6 måneder med forløb i foreningsmotionstilbud i 3 måneder.
Henvisning/rekruttering
Tilbuddet er tilgængeligt både efter henvisning fra egen læge, eller hvis du selv henvender dig.
Betaling
Tilbuddet er gratis.
Resultater og evaluering
Fold ud Fold ind
Der findes ikke en evaluering af tilbuddet, der er offentlig tilgængelig.
Links
Fold ud Fold ind
Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Assens Kommunes hjemmeside.