Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Aalborg Kommune – Værktøjskassen

Aalborg Kommune tilbyder ‘Værktøjskassen – sundhed kun for mænd’ til voksne mænd, der lever med overvægt eller ønsker at sætte fokus på deres sundhed.

Målgruppen for tilbuddet er mænd bosat i Ålborg Kommune. Formålet er, at deltagerne får redskaber til at opnå eget mål om forandringer, f.eks. ift. at tabe sig, ændre spisevaner, få mere søvn, bevæge sig mere og blive bedre til at slappe af.

Holdet består af 10-14 mænd, som mødes en gang om ugen i 10 uger. Deltagerne er selv med til at sætte dagsordenen og sætter hver især deres eget mål for forandringer. Sundhedsprofessionelle står til rådighed med råd og vejledning og tjekker hver uge op på, hvordan det går med den enkelte ift. at nå sine mål. Derudover har deltagerne mulighed for at støtte, udfordre og konkurrere med hinanden.

Tilbuddet kræver ikke henvisning.

Du finder en beskrivelse af tilbuddet på Aalborg Kommunes hjemmeside.